Södahl

Södahl er et 100 % dansk brand, der udvikler produkter til hjemmet med smukke mønstre i gode kvaliteter og med høj funktionalitet.

Der er stor tradition for brug af tekstiler i hjemmet i de skandinaviske lande, særligt stoffer i naturlige materialer som bomuld, hør og uld. Tekstilerne er effektive virkemidler til at opnå spændende kontraster med farver og tilføre smukke mønstre i den ellers helt enkle indretning. Oftest er den nordiske farvepalet holdt i lyse, dæmpede neutrale farver, men netop danskernes forkærlighed for grafisk design og kunst tilføjer spændende kontrastfarver og iøjnefaldende designeffekter til indretningen, så hjemmet bliver unikt og personligt.

Södahl ønsker at tilbyde en moderne og attraktiv kollektion, der inspirerer forbrugerne til at forny deres hjem. Sortimentet opdateres løbende med nye produkter, der er designet i henhold til tidens trends inden for boligindretning og mode. Södahls historie og mangeårige ekspertise inden for tekstilproduktion gør, at vi fokuserer på kvalitet. Med Södahl får man et moderne design i holdbare materialer med praktiske features samt høj funktionalitet og brugsværdi. Södahls produkter skal holde til at blive brugt hver dag!

Södahl har en klar holdning til økologiske tekstiler produceret med ansvarlighed.

Hos Södahl arbejder vi kun med den mest ambitiøse miljømærkning inden for tekstiler, nemlig GOTS (Global Organic Textile Standard). Her stilles der krav til både råvaren, produktionen samt de menneskelige og miljømæssige forhold, varerne produceres under – det synes vi er den bedste måde at garantere forbrugeren det optimale, økologiske produkt.

Instagram