Om F&H

Salgskoordinator

F&H of Scandinavia i Viborg søger en salgskoordinator til afdelingen Dagligvare/møbel.

Vil du være en del af holdet hos F&H? Er du servicemindet, har et godt overblik, og er du kendt for at have en god energi?

I afdelingen Dagligvare/møbel møder 9 engagerede medarbejdere ind hver dag for at servicere vores kunder.
Du kommer til at sidde i et fælles kontormiljø, hvor tempoet er højt, og der er en god teamånd.  
Arbejdet vil skulle løses selvstændigt, men til tider også i teams, både i afdelingen - men også i et tæt samarbejde med kollegaer i indkøb.

Kundeporteføljen er blandt andet Dansk Supermarked, JYSK, Netto, Rema 1000, Coop og byggemarkedskæder.
Har du erfaring med at sælge til disse kæder, vil det kun være en fordel. Varerne er alt fra køkkenudstyr, havetilbehør, boligtekstiler og sæsonvarer.

Du skal kunne identificere dig med firmaets kerneværdier ’innovation, kompetence, kvalitet, ordentlighed og engagement’. Du må gerne være udadvendt og samarbejdende – samtidig med, at du er en professionel salgskoordinator med overblik uden at miste fokus på detaljen.


Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Daglig servicering og dialog med kunder og kollegaer
  • Koordinering og opfølgning af ordrer og kampagner
  • Deltagelse i kundemøder/messer
  • Udvikling af varer i samarbejde med indkøb
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Salgsbackup for salgschef
  • Vedligeholdelse af kunde- og varesortiment
     

Vi forventer, at du:

  • Har flere års erfaring som salgskoordinator med dagligvarekæder
  • Er struktureret, analytisk og ansvarsbevidst
  • Leverer kvalitet i dit arbejde indenfor de givne deadlines
  • Er serviceminded, positiv og imødekommende
  • Har gode formuleringsevner både mundligt og skriftligt
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har du et godt kendskab til Microsoft Office Pakken, og meget gerne til Axapta


Vi tilbyder:

  • En fast stilling, 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. juni 2017, gerne før 
  • Et udfordrende og spændende job i en vækstorienteret og moderne virksomhed
  • En hverdag, hvor du er omgivet af et team af gode kollegaer
  • Diverse attraktive personalegoder
  • Løn efter kvalifikationer


Er du interesseret?

Fremsend din ansøgning og CV til koj@fh-as.dk senest den 27. marts 2017, men gerne før, da vi løbende vil afholde samtaler. Husk at mærke ansøgningen ’Salgskoordinator’ i emnelinjen. 
Ved eventuelle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Lisbeth Assenholt pr. mail til las@fh-as.dk