Kundecenter

Margretheskål i melamin

Margretheskålen er - som flere andre Rosti Mepal produkter - fremstillet af melamin. Melamin er en organisk forbindelse, der indgår som en base i fremstillingen af plast, og har i årtier været et meget udbredt plastmateriale i husholdningen.

Melamin har en lang række gode egenskaber, som gør det særdeles velegnet til produkter til dagligt brug i køkkenet - og dermed også i kontakt med fødevarer.

Alle Rosti Mepal produkter gennemgår en nøje kontrol, samt testes af det hollandske InterTek og SGS Thailand, som begge er akkrediterede institutter.

Desuden er der følgende gode råd, som bør følges:

  • Brug ikke produkter af melamin i mikrobølgeovn
  • Anvend ikke melamin til fødevarer over 70° C
  • Fremstil derfor fx småbørnsmad i en porcelænstallerken, og hæld den over i den mere børnevenlige melamintallerken, når maden er under 70° C.

Melamin er for øvrigt en ikke-miljøbelastende plasttype, der uden risiko for miljøet kan bortskaffes med den almindelige dagrenovation.